Sammenspillet mellem styrketræning og en proteinrig kost er det gennemgående tema for dette hold for seniorer.
Når du bliver ældre, vil du gradvist miste muskelmasse, knoglemasse og styrke – og det går meget hurtigere hvis du er inaktiv. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at træne med alderen som en måde at bibeholde eller øge muskelmasse og styrken.
Jeg lærer dig korrekt løfteteknik, så du sikkert og trygt kan styrketræne uden at skulle frygte skader, overbelastninger eller tanker om at ødelægge kroppen. Jeg lytter til dig, og hvad din krop fortæller dig. Hvis der er bevægebaner, som er særligt udfordrende eller deciderede umulige at udføre grundet skade eller andet, så finder jeg en alternativ øvelse til dig med en anden bevægebane, men med samme muskelfokus.
Det er også særligt vigtigt for ældre at få nok protein gennem kosten. Protein er vores byggesten, som skal opbygge en stærk krop. Får man ikke nok protein, kan kroppen gå ind og nedbryde vores muskelmasse for at “skaffe” protein til opbygning af celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer.
Skal du med?
10 ugers styrketræning hver mandag og fredag kl 09.30 til 10.30.
– Styrketræning tilpasset dit niveau
– Vejledning i korrekt løfteteknik
– Træning, som gradvist udfordrer dig og din krop
– Coretræning og balanceøvelser
– Kostvejledning med fokus på protein
Tilmelding:
Klik på ’tilmeld dig’ herunder og udfyld formularen eller ring på 20713233
Du er altid velkommen til at henvende dig til mig, hvis du har spørgsmål. For at gøre det lettere for dig at få hurtigt svar har jeg samlet de oftest stillede spørgsmål og dertilhørende svar herunder.
Et 10 ugers seniorforløb med 2 ugentlige træninger koster 3.000 kr. Der vil være kostundervisning med fokus på proteinindtag.
I de perioder, hvor træningen kun foregår indendørs, er der som regel 12 deltagere på de enkelte hold. I de perioder, hvor der er mulighed for at træne både inde og ude, vil der typisk være 15-18 deltagere på holdene.
Jeg står altid klar til at svare på dine spørgsmål og glæder mig til at høre fra dig.
Jernbanevej 37
4330 Hvalsø
Brian Damsgaard